Matthæusevangeliet: Chapter 22 (danish1819)

Matthæusevangeliet 22
- 1 Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem og sagde:
- 2 Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
- 3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup; men de vilde ikke komme.
- 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: siger de Budne; see, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxen og det fede Kvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup.
- 5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab;
- 6 Andre grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
- 7 Men der Kongen det hørte, blev han vred og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.
- 8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd;
- 9 gaaer derfor ud paa Veiskjellene, og byder til Bryllup saa mange, som I finde.
- 10 Og de Tjenere gik ud paa Veien og samlede alle dem, de fandt baade Onde og Gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gjester.
- 11 Da gik Kongen ind at besee Gjesterne, og han saae der et Menneske, som ikke var iført Bryllups-Klædningen.
- 12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllups-Klædningen paa? Men han taug.
- 13 Da sagde Kongen til Tjenerne: binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
- 14 Thi mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
- 15 Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
- 16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester! vi vide, at du er sanddru, og lærer Guds Vei i Sandhed, og skjøtter om Ingen; thi du anser ikke Menneskers Person.
- 17 Siig os derfor: hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat eller ei?
- 18 Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde ham: I Øienskalke, hvi friste I mig?
- 19 Viser mig Skattens Mynt. Men de bragte ham en Penning.
- 20 Og han sagde til dem: hvis Billede og Overskrift er dette?
- 21 De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
- 22 Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og gik bort.
- 23 Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham og sagde:
- 24 Mester! Moses haver sagt: naar Nogen døer, og haver ikke Børn, skal hans Broder for Svogerskabs Skyld tage hans Hustru tilægte og opreise sin Broder Sæd.
- 25 Men nu have været hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Sæd, efterlod han sin Broder sin Hustru.
- 26 Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende;
- 27 men sidst af dem alle døde og Kvinden.
- 28 Hvis Hustru af disse syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.
- 29 Men Jesus svarede: I fare vild, idet I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft.
- 30 Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte, ei heller bortgiftes; men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
- 31 Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse, hvad som er talet til Eder af Gud, naar han siger:
- 32 Jeg er Abrahams Gud og Isaaks Gud og Jakobs Gud. Men Gud er ikke de Dødes Gud, men de Levendes.
- 33 Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
- 34 Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig.
- 35 Og En af dem, en Lovkyndig spurgte og fristede ham og sagde:
- 36 Mester, hvilket er det store Bud i Loven?
- 37 Men Jesus sagde til ham: du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind.
- 38 Dette er det første og store Bud.
- 39 Men det andet er ligesom dette: du skal elske din Næste som dig selv.
- 40 Af disse to Bud hænger al Loven og Propheterne.
- 41 Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
- 42 Hvad tykkes Eder om Christus? hvis Søn er han? De sagde til ham: Davids.
- 43 Han sagde til dem: hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre, da han siger:
- 44 Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel?
- 45 Efterdi David nu kalder ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?
- 46 Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Matthæusevangeliet

Markusevangeliet

Lukasevangeliet

Johannesevangeliet

Apostlenes Gerninger

Romerbrevet

1 Korintherbrev

2 Korintherbrev

Galaterbrevet

Efeserbrevet

Filipperbrevet

Kolossenserbrevet

1 Thessalonikerbrev

2 Thessalonikerbrev

1 Timotheusbrev

2 Timotheusbrev

Titusbrevet

Filemonbrevet

Hebræerbrevet

Jakobsbrevet

1 Petersbrev

2 Petersbrev

1 Johannesbrev

2 Johannesbrev

3 Johannesbrev

Judasbrevet

Johannes' Åbenbaring
1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28
King James Version (kjv)

You should select one of your favourite verses.

This verse in combination with your session key will be used to authenticate you in the future.

Books

Chapters

Verses

This is currently the active session key.

Session Key

Should you have another session key from a previous session.
You can add it here to load your previous session.

Favourite Verse

Matthæusevangeliet 22:

Matthæusevangeliet 22:1

Active

Available Tags

Edit Tag

Create Tag

Matthæusevangeliet 22:1